- jeg har lige været på et utroligt givende kursus i familieopstilling, jeg har lært SÅ MEGET om mig selv! føler mig styrket og ”klædt på” perfekt dynamik, humor og viden......læs videre og jeg vil give dig et indblik ;-)
Hvad er familieopstilling? (systematisk opstilling)
Familieopstilling er en terapeutisk metode, til at afdække familiedynamikken, der stammer fra gamle familiemønstre, uforløste konflikter og din slægt historie. Det er en dybtgående terapiform, der kan åbne op for forløsning, tilgivelse og personlig vækst. Ved at vi identificere og arbejde med de ubevidste familiemønstre kan vi sammen skabe de forandringer du ønsker.
Vi undersøger mulighederne for at frigøre DIG fra gamle bindinger og roller, samt finde nye måder at forholde dig til dig selv og din familie
Dette kan være særligt gavnligt, hvis du oplever gentagne udfordringer eller blokeringer i dit følelsesmæssige liv, når du er sammen med din familie
Familieopstilling er udviklet af den tyske terapeut Bert Hellinger. Det er baseret på ideen om, at vores familie gennem generationer har en dyb indvirkning på vores liv og trivsel. Gennem familieopstilling forsøger man at bringe disse ubevidste dynamikker frem i lyset for at opnå harmoni, helbredelse, forsoning og fredfyldthed i relationerne.
Det er det underbevidste bånd og loyaliteter over for mor/far, der kan påvirke din nuværende adfærd og følelser, uden at du altid er klar over det.
Forståelse af tilknytning og dets indflydelse på relationer
Vores evne til at engagere os i andre mennesker samt andre sociale interaktioner påvirkes af de mønstre, vi har oplevet tidligere i livet. Noget der er yderst afgørende, er hvilken tilknytningen vi har haft til vores forældre og andre tætte omsorgspersoner.
Som voksne har vi, ligesom børn, behov for trygge tilknytninger i vores liv. Den britiske psykiater John Bowlby bruger begrebet "sikker base" til at beskrive denne form for tilknytning.
En sikker base er en pålidelig og tryg relation, der giver os mulighed for at udforske verden og vende tilbage til et sted med tryghed og støtte.
Tilknytningsbåndet danner grundlaget for de strukturer, der påvirker relationer vi har eller danner fremadrettet. Parforholdet, venskaber eller relationer til vores børn
Tryg tilknytning
En tryg tilknytning indebærer, at en person har tillid til sig selv og andre. De føler sig komfortable med intimitet og har evnen til at opbygge og opretholde sunde relationer.
Afvisende tilknytning
Personer med afvisende tilknytning har tendens til at undgå tætte relationer og har ofte svært ved at stole på andre. De kan virke uafhængige og distancerede.
Ængstelig/ambivalent tilknytning
Denne form for tilknytning involverer en konstant bekymring for afvisning og en usikkerhed om egen værdi i relationer. Personen kan føle sig usikker på, om de er elsket og ønsket af andre.
Desorganiseret tilknytning
Desorganiseret tilknytning er præget af modstridende adfærd og følelser. Personer med denne tilknytningsstil kan opleve svære problemer med at opretholde sunde og stabile relationer.
Betydningen af tidligere relationer
Det er også vigtigt at nævne, at tidligere partnere, ægtefæller eller andre tætte personer kan have stor indflydelse på vores måde at knytte os til andre i fremtiden. Ifølge teorien bærer vi rundt på en historie og nogle erfaringer, der har afgørende betydning for vores evne til at indgå i relationer.
Familieopstilling, dynamikker og uforløste konflikter
Klarhed på dig selv og forandring i dit liv
Familieopstilling er en kraftfuld metode til at skabe klarhed og forandring i dit liv. Det er en proces, der kan udføres i grupper og kan arbejdes med i individuel konsultationer. Når man laver Familieopstilling i grupper, bruges øvrige deltagere som "repræsentanter" for familiens medlemmer eller begreber. Det betyder, at man vælger personer til at repræsentere for eksempel sin mor, far, sig selv og sine hel og halv søskende, samt andre.
Individuel familieopstilling
Ved en individuel opstilling arbejder vi stadig med representanter, men de er ikke fysiske tilstede.
Når "repræsentanterne" er i deres positioner, kan du og jeg observere og udforske de relationer og følelser, der opstår. Gennem en opstilling bliver de underliggende dynamikker og bånd synlige.
Dette giver indsigt i, hvordan bestemte familiemedlemmer påvirker hinanden og hvilke loyaliteter eller traumer der kan være til stede. Ved at arbejde med disse erkendelser giver det mulighed for at udforske og afdække de dynamikker og følelser, der er til stede i familien.
Ved en individuel konsultation kan vi arbejde med opstilling af din familie og udforske bagved liggende byrder der er bragt videre fra generation til generation. Familieopstilling giver dig mulighed for at dykke ind i svære relationer og på en tryg måde blive guidet til at heale gamle ar så du vil kunne mærke befrielsen i kroppen.
Jeg har en introduktionspris på 250,- pr. session i 2023
kontakt mig på 4033 3742 de bedste hilsner Birte
Arbejde med dit stamtræ
En afgørende del af familieopstilling er at se på historie i din slægt. Jeg vil guide dig til at udforske og forstå de mønstre, der er blevet videregivet gennem generationer. Ved at få indsigt i din slægts historie kan du opdage sammenhænge mellem tidligere begivenheder og dine aktuelle udfordringer.
Når du kommer første gang starter vi med at danne os et overblik over, hvad vi skal arbejde med, så vi kan fokusere på de relevante fakta og hændelser, der optager dig og som du ønsker at ændre.
Vi vil udarbejde dit stamtræ med dig selv, dine søskende, forældre og deres søskende, dine bedsteforældre og evt. deres søskende, helt tilbage til dine oldeforældre.
Herefter vil vi tale om hvad der er svært eller hvilke problemer, du står overfor lige nu. Det kan være svære relationer til familiemedlemmer eller venner, du vil måske gerne have styrket relationerne til dine børn, personlige udvikling eller andet du har lyst til at se på fra en anden vinkel.
I vores arbejde anvender vi figurer som representanter, hver figur repræsenterer et familiemedlem eller andet element. Vi benytter os af informationer fra fortiden, som tillader os at se nærmere på de dynamikker, der er på spil.
Ved at undersøge familiemedlemmerne historier og deres positioner i opstillingen, kan du opdage mønstre og forbindelser, som tidligere har været skjulte.
Dette giver dig mulighed for at arbejde aktivt med at ændre og løse disse udfordringer og du kan opnå en større forståelse for, hvordan hvert familiemedlems position og rolle påvirker hele dynamikken.
Herunder er nogle af de emner, vi kan arbejde med på en familieopstilling
Dit parforhold evt. tidligere forhold
Kærligheden
Venskaber
Din første familie
Arbejdspladsen
Selvværd
Opdage resurser hos dig
Svære relationer til andre
Din udvikling
Herefter ser vi på hvad du ønsker dig? Hvordan du gerne vil have det skal være, skal ses og føles? Hvad vil du have anderledes? Hvad er dit mål?
Ved at sætte klare intentioner kan du skabe en retning og fokusere din energi mod det, du ønsker at opnå.
Det tog jeg med fra mit kursus i familieopstilling
For mig var det en mulighed for at møde mennesker, der havde samme faglige interesser. Det var utroligt gavnligt at være en del af et fællesskab, hvor jeg kunne dele og udveksle erfaringer, i et støttende miljø. Dette gav mulighed for at få ny faglig viden, støtter hinanden og samtidig åbner op for værdifuld indsigt fra de andres historier.
Vores underviser Birgitte Lisbygd var en "nede på jorden" og skøn person. Hun guidede os med sikker hånd igennem opstillinger af vores egne familie. Herved fik jeg på egen krop at mærke de dybere indsigter i, hvordan vi påvirker hinanden og lader os påvirke i relationer. Kurset var en mulighed for at arbejde med egne mønstre og se på hvorfor visse uhensigtsmæssige mekanismer gentager sig i generationer, det gav mig vigtig viden som jeg tager med til mine klienter.
Birgitte`s take på livet er positivt, hun er rolig, varm, favner bredt og kan også grine, - det gjorde os kursister trygge, nysgerrig og åbenhjertet i familieopstilling. Desuden var det utroligt givende at være en del af et fællesskab, hvor vi alle var engagerede både fagligt og i egen personlige udvikling. Vi delte dybe og meningsfulde øjeblikke og støttede hinanden i vores individuelle rejser. Det var en atmosfære præget af tillid og empati.
Lad mig hjælpe dig med at aktiver forandring i dit liv
Tag det første skridt mod en mere bevidst og autentisk tilværelse i dag!
Familieopstilling er en dybdegående metode, hvor vi kan aktivere forandring i dit liv.
Ved at afdække og arbejde med de underliggende dynamikker i din familie, kan du frigøre dig fra begrænsninger og skabe et mere harmonisk og autentisk liv.
Giv dig selv lov til at løfte sløret for din families historie - familieopstilling er et kraftfuldt redskab til personlig vækst og transformation.
Hvis du ønsker at udforske familieopstilling yderligere, kan du kontakte mig for en session, hvor vi vil skabe en ny fortælling om dig og den næste generation.
Jeg har en introduktionspris på 250,- pr. session i 2023 kontakt mig på 4033 3742 de bedste hilsner Birte
Comments